Dane-Wood A/S  –  Miljøpolitik

Uden skove ville Dane-Wood A/S ikke have en forretning. Vi har derfor en meget stor interesse i og også en forpligtelse til at bevare skovene. For at sikre at vi kun køber trægulve, som er produceret af træ, som kommer fra ansvarligt forvaltede skove, er vores miljøpolitik, at vi kun vil købe FSC- eller PEFC-certificerede trægulve, så vidt dette er muligt. Vi vil drive vores virksomhed ansvarligt og i overensstemmelse med vores politik for miljømæssig og social ansvarlighed.

Dane-Wood A/S’ mål er at øge salget af certificerede trægulvsprodukter, og på sigt er målet, at alle vore produkter vil være certificerede.

Bent Bering Petersen – Administrerende direktør


Miljøerklæring

Dane-Wood A/S køber fra ansvarlige leverandører. Vi anbefaler vore gulve som et miljøvenligt produkt. Vi overvåger løbende vore miljøaktiviteter og vurderer vore resultater. På basis af denne evaluering vil vi justere vore aktiviteter for at sikre en optimering af vores miljøindsats.

Vore leverandører

Hovedparten af vore trægulvsprodukter er færdigproducerede lamelgulve eller halvfabrikata produceret hos vore to hovedleverandører i Kina. Vi har tæt samarbejde med disse to producenter, hvoraf den ene er FSC-certificeret, og den anden har PEFC-certificering. I dag er det ikke muligt for producenterne udelukkende at købe certificerede rå-materialer, men de arbejder på at udvide andelen af certificerede produkter, og deres og vores ultimative mål er at forhandle certificerede trægulve.

Vore produkter

Trægulve er et meget miljøvenligt materiale sammenlignet med alternative materialer som fliser, linoleum og tæpper. Langt hovedparten af vore produkter er lamelopbyggede gulve, da vi mener, at man på denne måde gør bedre brug af træressourcerne end ved massive gulve. Vi er overbeviste om, at certificering af skove er den bedste måde at garantere bæredygtige trægulvsprodukter. Vi er også er af den mening, at en uafhængig certificering er den bedste måde at sikre sig træets lovlighed, hvilket er en vigtig del af bæredygtigt skovbrug.

Vores kunder

Vi er i en konstant dialog med vore kunder og arbejder hele tiden på at øge efterspørgslen på ansvarligt producerede gulvprodukter. Samtidig vil vi opfordre vore kunder til at købe lamelopbyggede gulve frem for massive gulve, fordi der her kun bruges hårdttræ – som for eksempel eg – i slidlaget, hvorimod der til mellemlaget og bagsiden generelt bruges hurtigt voksende træsorter som fyr, gran og poppel.

Klimaet

Skovene er blevet betegnet som verdens lunger, der både medvirker til at reducere frigørelsen af CO2 samt aktivt optager CO2 fra atmosfæren. Derfor kan træ, der er produceret fra bæredygtig skovdrift, spille en vigtig rolle i formindskelsen af klimaforandringer